fredag den 16. november 2012

Stine, Amalie, Simon og Stephanie


Vangede igennem tiden
I istiden, stenalderen, bronzealderen, jernalderen har man fundet forskellige tegn på, at der var liv omkring Vangede. Navnet Vangede optræder første gang i forbindelse med Svenskekrigene 1658-1660, hvor Vangede blev udslettet.
Plyndret af svenskerne, rejste sig  1709 da man fandt en kilde, i 1800 tallet begyndte udvandringen grundet togbanen,  forretninger kommer til byen i det tyvende århundrede

Vangede sange
Sangene beskriver miljøet i Vangede. Der er et specielt sammenhold i Vangede, ét der ikke kan slås i stykker (et folk). De står sammen i tykt og tyndt. Vangede er ikke en rigdomsby, hvilket Dan Turréll godt kan lide, at den ikke er. Byen er politisk fejlskruet. De udstråler stolthed over at komme fra byen Vangede, selvom de ikke har flotte huse og pænt tøj. De tager tingene som de kommer, og tager ikke sorgerne på forskud.
Sangen mit barndomshjem fortolker bogens indhold og en del af Dan Turrélls liv.

Personkarakteristik

Præsten (den gamle præst):
Venlig og hensynsfuld. Kørte altid på sin knallert, men max 20 km i timen. Havde altid tid til at hilse til alle sider. Han var dog en alvorlig mand, som altid lignede en med hele verdens bekymringer på sine skuldre. Han talte med alle, gamle, syge, åndssvage. Det gjorde ingen forskel. Han tog altid dem som rakte højre hånd i vejret, da dem som rakte venstre hånd i vejret ikke var inde i stoffet. Det var hans aftale med konfirmanderne, som så godt ud overfor forældre og hvem der ellers overværede det. Det var kærligheden, som det overskyggende. Kærligheden var det som talte, intelligens, rigdom og magt sagde ham ingenting. Han var meget jordnær.

Den nye præst:
Han forsøgte at få de unge mere med, ved at køre en kampagne blandt Vangedes ungdom. Han ville gøre de unge mere religiøst interesseret. Man så ham derfor ofte i Vangedes ungdomsklub, hvor han holdt foredrag ungdom og kristendom, samt andre aktuelle emner. Dette blev dog ikke en succes, da de unge ikke var interesseret, og tog det useriøst. Præsten opgav at vinde de unges interesse for Kristus. Modsat den gamle præst, som godt vidste de unge ikke var interesseret. I menighedsrådet, var der panderynker over den nye præst, han snakkede og snakkede, for derefter at gå. Den gamle præst hjalp mere til, og hjalp b.la. med opvask. Den nye præst snakkede konstant, så man næsten fik ondt i hovedet.

Hvordan passer en præst ind i Vangede:
Overordnet set passer en præst ikke ind i Vangedes billede. Han er for højtidelig, og går for meget op i det religiøse med ritualer osv. Den gamle præst var dog fin, han gik ikke for højt op i de religiøse og hellige ting, og på den måde kunne en præst godt fungere i et ikke så religiøst samfund som i Vangede.

Religionslærer
Hun var fed, som man sagde, og hun skiftede rimelig ofte hårfarve, som man ellers ikke gjorde i Vangede. Hun var den mest barnlige på hele skolen, og brugte alle sine penge på slik og guffede konstant. Hun gav belønninger af slik, til dem som kunne sit kram i religion. Hun havde en meget skingrende stemme. Hun begyndte og sluttede altid af med en salme.

Grafik/fotos
Vi har valgt at analysere billedet på s. 112 af pistolen. Billedet forestiller en pistol i sorthvid. Denne pistol symboliserer Vangedes baggrund og beboere. Billedet fortæller lidt om det miljø, der er i Vangede. Vangede var et barbarkvarter, et sted hvor der var sprittere, slagsmål, motorcykelbander samt vilde lørdage aftenenr. Vangede var et sted, hvor beboerne kom fra byen. Hvis man kom udefra, ville man aldrig kunne blive en rigtig Gentofteborger. Vangede var den billige del af Gentofte, selvom det var en del af Gentofte Kommune. I Vangede kunne man finde lossepladsen, sindssygeanstalten, hvilket viser at Vangede blev udsat som den billige del af Gentofte - det sted hvor de mindre rige opholdte sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar