anton, bolette, kasper, amalie

Nådsensbrød - resumé

Nådsensbrød handler om en kvinde ved navn Stine Bødkers, der har arbejdet hårdt hele sit liv, men da hun har kvæstet sin hånd ved høst kan hun ikke længere arbejde og må på ”kassen”. ”Kassen” er betegnelsen for en fattiggård. Den er i novellen beskrevet meget malerisk, som var det et smukt og ordentligt sted at ende sine dage. Da Stine bliver hentet til fattiggården, bliver hun bange og råber op. Først da fogeden kommer, tør hun ikke længere at skrige. Fattiggården er ironisk beskrevet som om det var et sted man ville ønske man kunne komme hen og bo, og latterliggøres da man senere får fornemmelsen af Stines væmmelse ved tanken om at komme på ”Kassen”.   

Afsnit ved: Linje 11 side 115, linje 31 side 116, linje 52 side 117

Karakteristik af Stine Bødkers

Rund karakter, hun er ikke stereotyp.

Stine er enke, hun har mange børn (se l. 46, s. 116).

Hun vil for intet i verden ende på ”Kassen”. Hendes stolthed er det eneste hun har tilbage. Hendes øjne er bedende (se l. 29, s. 117.) Hun har mistet tilliden til mænd efter hendes mand afgik ved døden. Hun har mistillid til mænd, og krummer sig ved kontakt med dem. (se l. 6-9, s. 117)

Stine var en anstændig kone, men efter mandens død arbejdede hun i roe- og kartoffelmarker for at forsørge sine børn. Efter en skade i hånden, der gjorde at hun ikke længere kunne arbejde, var hun tyet til fattigfolks trøster, samt slået sig på flasken.

Ydre kendetegn: Tynd, afmagret og beskidt (se l. 25-26, s. 117)

Handlinger: Hun råber, skriger, sparker og kæmper.

Indre kendetegn: Ud fra Stines handlinger kommer vi frem til at hun er en stolt dame, og at hun mener hun selv kan tage sig af hende selv og hendes børn. Stine er hidsig, træt, udmattet, stædig.

Karakteristik af inspektøren:

Tidligere militærmand
- Skabt til sit job pga. sin fortid
- Stor og frygtindgydende 
- Tilknappet frakke
- Knirkende morgensko
- Hård 
- Kold
- Skrap
- Nyder sin magt, men er også dygtig til sit job
- Behandler de andre dårligt - ond
- Ejer præmiesoen ’’Gine’’
- Elsker grisen mere end menneskerne

Henriks Pontoppidans skrivestil:

Detaljeret, giver et billedligt indblik af stedet.

Find eksempler på beskrivelsen af det nyopførte fattig- og arbejdshus:

”Graat, med spir paa Gavlene og Majestætens Navnechiffer funklende i Guld paa blaa Grund over Indgangsdøren.”

”der træder inden for det jærnbespigrede Plankeværk og betragter de mægtige Trappegange, Varmeapparaterne og de dekorerede Lofter, ryster betænkelig paa Hovedet og ymter om Overdrivelse. ”

” Om Morgenen er det en halv Pot kogt, opspædt Vand - Øl kalder de det her - og et Kvartpund tørt Rugbrød”

”Er det Vælling og en Sild, eller grøn Søbekaal med Roer og Kartofler - samt Duften af Inspektørens Bøf.”

”Midaftensmaalet sammen med endnu en Skive tørt Rugbrød og en halv Krukke Mælkevand, hvorpaa Opsynet gjør en Ronde gjennem Stuerne for at paase, at intet unødigt bortspildes eller overflødigt forputtes.”

Astrid, Andreas, Anne og ESTER!!

Karakteristik af Stine Bødkers

Rund karakter, hun er ikke stereotyp.

Stine er enke, hun har mange børn (se l. 46, s. 116).

Hun vil for intet i verden ende på ”Kassen”. Hendes stolthed er det eneste hun har tilbage. Hendes øjne er bedende (se l. 29, s. 117.) Hun har mistet tilliden til mænd efter hendes mand afgik ved døden. Hun har mistillid til mænd, og krummer sig ved kontakt med dem. (se l. 6-9, s. 117)

Stine var en anstændig kone, men efter mandens død arbejdede hun i roe- og kartoffelmarker for at forsørge sine børn. Efter en skade i hånden der gjorde at hun ikke længere kunne arbejde, var hun tyet til fattigfolks trøster, samt slået sig på flasken./alkoholiker.

Ydre kendetegn: Tynd, afmagret og beskidt (se l. 25-26, s. 117)

Handlinger: Hun råber, skriger, sparker og kæmper.

Indre kendetegn: Ud fra Stines handlinger kommer vi frem til at hun er en stolt dame, og at hun mener hun selv kan tage sig af hende selv og hendes børn. Stine er hidsig, træt, udmattet, stædig.

Resumé

Nådsensbrød handler om en kvinde ved navn Stine Bødkers, der har arbejdet hårdt hele sit liv, men da hun har kvæstet sin hånd ved høst kan hun ikke længere arbejde og må på ”kassen”. ”Kassen” er betegnelsen for en fattiggård. Den er i novellen beskrevet meget malerisk, som var det et smukt og ordentligt sted at ende sine dage. Da Stine bliver hentet til fattiggården, bliver hun bange og råber op. Først da fogeden kommer, tør hun ikke længere at skrige. Fattiggården er ironisk beskrevet som om det var et sted man ville ønske man kunne komme hen og bo, og latterliggøres da man senere får fornemmelsen af Stines væmmelse ved tanken om at komme på ”Kassen”.       

Karakteristisk

-        Tidligere militærmand- Skabt til sit job pga. sin fortid- Stor og frygtindgydende - Tilknappet frakke- Knirkende morgensko- Hård - Kold- Skrap- Nyder sin magt, men er også dygtig til sit job- Behandler de andre dårligt - ond- Ejer præmiesoen ’’Gine’’- Elsker grisen mere end menneskerne

Eksempler på ”kassen”

Henriks Pontoppidans skrivestil:

Detaljeret, giver et billedligt indblik af stedet.

Find eksempler på beskrivelsen af det nyopførte fattig- og arbejdshus:

”Graat, med spir paa Gavlene og Majestætens Navnechiffer funklende i Guld paa blaa Grund over Indgangsdøren.”

”der træder inden for det jærnbespigrede Plankeværk og betragter de mægtige Trappegange, Varmeapparaterne og de dekorerede Lofter, ryster betænkelig paa Hovedet og ymter om Overdrivelse. ”

” Om Morgenen er det en halv Pot kogt, opspædt Vand - Øl kalder de det her - og et Kvartpund tørt Rugbrød”

”Er det Vælling og en Sild, eller grøn Søbekaal med Roer og Kartofler - samt Duften af Inspektørens Bøf.”

”Midaftensmaalet sammen med endnu en Skive tørt Rugbrød og en halv Krukke Mælkevand, hvorpaa Opsynet gjør en Ronde gjennem Stuerne for at paase, at intet unødigt bortspildes eller overflødigt forputtes.”

Matrix opgaver til Naadensbrød (Emil, Jonas, Karen og Ditte)

Matrix opgaver til Naadensbrød

Personkarakteristik på Stine Bødkers

Rund karakter, hun er ikke stereotyp.

Stine er enke, hun har mange børn (se l. 46, s. 116).

Hun vil for intet i verden ende på ”Kassen”. Hendes stolthed er det eneste hun har tilbage. Hendes øjne er bedende (se l. 29, s. 117.) Hun har mistet tilliden til mænd efter hendes mand afgik ved døden. Hun har mistillid til mænd, og krummer sig ved kontakt med dem. (se l. 6-9, s. 117)

Stine var en anstændig kone, men efter mandens død arbejdede hun i roe- og kartoffelmarker for at forsørge sine børn. Efter en skade i hånden der gjorde at hun ikke længere kunne arbejde, var hun tyet til fattigfolks trøster, samt slået sig på flasken.

Ydre kendetegn: Tynd, afmagret og beskidt (se l. 25-26, s. 117)

Handlinger: Hun råber, skriger, sparker og kæmper.

Indre kendetegn: Ud fra Stines handlinger kommer vi frem til at hun er en stolt dame, og at hun mener hun selv kan tage sig af hende selv og hendes børn. Stine er hidsig, træt, udmattet, stædig.

Fattig- og arbejdshus

Udseende:

Huset er opført som et palads. Det har højt til loftet, spir på gavlene, og Majestætens navnechiffer funklende i guld på blå grund over indgangen.

Det giver et billede ud af til at det hele er meget flot, og et lækkert sted at være. Men inden for portene er realiteten en anden. De gamle mennesker sidder dag ud og dag ind og binder halm kurve. De får dårlig mad. De har det rigtig skidt på stedet. De er alle færdige og trætte af livet. Men det er der ingen ude fra der ser.

Personkarakteristik af inspektøren

- Tidligere militærmand
- Skabt til sit job pga. sin fortid
- Stor og frygtindgydende 
- Tilknappet frakke
- Knirkende morgensko
- Hård 
- Kold
- Skrap
- Nyder sin magt, men er også dygtig til sit job
- Behandler de andre dårligt - ond

Resume

Nådsensbrød handler om en kvinde ved navn Stine Bødkers, der har arbejdet hårdt hele sit liv, men da hun har kvæstet sin hånd ved høst kan hun ikke længere arbejde og må på ”kassen”. ”Kassen” er betegnelsen for en fattiggård. Den er i novellen beskrevet meget malerisk, som var det et smukt og ordentligt sted at ende sine dage. Da Stine bliver hentet til fattiggården, bliver hun bange og råber op. Først da fogeden kommer, tør hun ikke længere at skrige. Fattiggården er ironisk beskrevet som om det var et sted man ville ønske man kunne komme hen og bo, og latterliggøres da man senere får fornemmelsen af Stines væmmelse ved tanken om at komme på ”Kassen”.      

Her har vi delt teksten.

Side 115 linje 11 ”om morgenen…”

Side 116 linje 31 ”der blev et frygteligt røre..”

”Derpå gik de hver til sit”

Mads, Signe, Mia Isabella og Melanie

Henrik Pontoppidan - Naadsensbrød
- Gruppe: Mads, Signe, Mia Isabella og Melanie

Opgaver til teksten:

1) Lav er et kort referat af novellen og lav en relevant opdeling i afsnit (4-5 afsnit- ikke for detaljeret) - Mads
Den handler om en kvinde, Stine Bødker, der skal sendes på den lokale fattiggård, Kassen. Hun havde tidligere været en skikkelig kone, som selv efter hendes mands død havde arbejdet hårdt og redeligt for at ernære sig selv og adskillige børn. Men så kom hun til skade med sin hånd i damptærskeværket. Derefter begyndte hun at drikke og blev en sur gammel kone. Hun blev en byrde for samfundet. Derfor skulle hun på fattiggården, men hun kæmpede imod og de var nødt til at foden for at få hende til at falde til ro, så de kunne binde bære hende ud i vognen, under højlydte protester fra Stine Bødker selv.


2) Find eksempler på beskrivelsen af det nyopførte fattig- og arbejdshus og dets beboere - skriv ord ned som er karakteristiske for Pontoppidan skrivestil. - Signe
Udefra - Det er et stort, flot hus. Det ser på ingen måde fattigt ud.
Indeni - Det er et meget fattigt hus.


3) Lav en karakteristik af inspektøren - find eksempler. - Mia Isabella
Han anses som værende en meget ond person. Han opdager mindste fejl. Han var tidligere officer i militæret. Han har en præmiegris. Hvis folk bliver straffet, så tager han maden fra dem og giver maden til sin gris. Han er en form for arbejdsleder i fattiggården. Fattiggården var et sted man kom hen, hvis man ikke havde en familie der kunne eller ville forsøge en. Det var derfor ikke et godt sted at komme hen, hvis man kom på fattiggården.
På side 1, linje 44: "Lyden af Inspektørens knirkende Morgensko, naar han nærmer sig op ad Trapperne. Der gaar da et ængsteligt Sæt ned gjennem Rækkerne." Dette citat er et tydeligt eksempel på at folk væmmes ved ham.

På side 2, linje 42: "Stor og værdig, saa selv Gulvene skjælver under hans Trin, - med en gammel Underoffivers hele fugtige Majestæt og upaavirkelige Koldblodighed fører han Styret i fast og kyndig Haand." Dette citat er et klart eksempel på at han er en stor mand, som alle frygter.

På side side 3, linje 3: "han af egen krænket Pligtfølelse endnu føjer Afknapning paa Mad-Rationerne til Fordel for sin snart helt navnkundige Præmieso <Gine>. Her ser man at han tager maden væk fra folk, hvilket gør ham til et ondt menneske.


4) Lav en karakteristik af Stine Bødkers - find eksempler. - Melanie
Hun er fattig, hvilket man kan se på side 116 linje 50-51. hun er temperamentsfuld, side 117 linje 3-5. På samme linjer kan man læse hun er modvillig og ilde tilredt. Hun er kraftig bygget og skadet på hånden, side 116 linje 48-49. Hun er alkoholiker, side 116 linje 51.

Henrik Pontoppidan - Naadensbrød (1887)

Referat:

Den handler om en kvinde, Stine Bødker, der skal sendes på den lokale fattiggård, Kassen. Hun havde tidligere været en skikkelig kone, som selv efter hendes mands død havde arbejdet hårdt og redeligt for at ernære sig selv og adskillige børn. Men så kom hun til skade med sin hånd i damptærskeværket. Derefter begyndte hun at drikke og blev en sur gammel kone. Hun blev en byrde for samfundet. Derfor skulle hun på fattiggården, men hun kæmpede imod og de var nødt til at foden for at få hende til at falde til ro, så de kunne binde bære hende ud i vognen, under højlydte protester fra Stine Bødker selv.

Derudover kan man inddele novellen i fire afsnit.

114 linje 1-5 (Anslag)

114-116 linje 21 (Fattighuset/Kassen)

116 linje 23-42 (Stine Bødker skal hentes)

116 linje 42-117 linje 6 (Hendes liv)

117-118(Afhentningen)

 

Karakteristik af inspektør:

Tidligere militærmand, kan tydeligt se på hans måde at følge reglerne. Han er skabt til hans job. Han er ond som person forstået på den måde, at han behandler beboerne væmmeligt. Han opdager meget små ting og forsømmelser på anstalten, selv de mindste fejl. Han er ligeglad med dem på anstalten. Hvis de ikke opfører sig pænt, kommer de bag tremmer, hvor der bliver skåret ned på maden, han giver den resterende mad til hans gris.

Første spalte, to sidste linjer.

Anden spalte linje 42.

Tredje spalte linje 4-7.

 

Hvordan er fattighuset beskrevet?

Det hedder ”Kassen”. Folkelige betegnelse for Herredets store nyopførte Fattig- eller arbejdshus.

Egnens stolthed og pryd. Ligger ud mod fjorden. Murret i rødt og gråt. Der er spir på gavlene. Majestætens Navnechiffer funkler i Guld. Der er store trappegange. Varme apparater. Dekoreret lofter. Store højtidelige rum med højt til loftet.

 

Karakteristik af Stine Bødker:

Stine Bødker er fattig
Hun er modvillig for at komme til kassen
Før sin mands død var hun en skikkelig, stræbsom kone fyldt med temperament
Hun havde en stærk bred ryg, og nogle rappe næver
Hun har kvæstet sin ene hånd, så efter mandens død kan hun ikke længere arbejde ordentligt
Hun bruger sine penge på brændevin, (hendes trøst)
Hun har en halvskaldet isse
Respekt for autoriteter
Rødplettet pande sorte øjne (hun var tosset)

Matrixgrupper referat og opdeling karakteristik af inspektøren karakteristik af Stine Bødkers karakteristik af fattig- og arbejdshuset og dets beboere

Gruppe Ester, Emil, Bolette og Ditte

Skriftestolen

Berettermodel:

Anslaget: da de to herre spassere i parken.

Præsentrationen: beskrivelse af personerne

Uddybning: Hvor han begynder at få en ”snært” af at hans kone er utro

Point of no return: da han lytter til skriftestolen

Konfliktoptrapningen: Antonio går ind på soveværelset.

Hovedkonflikten eller kimaks: Der hvor arkikten bliver dræbt

Udtoning: i karaten hvor alle tænker det er et flot par.

Karakteristik af sproget:

Det er meget beskrivende sprog, også i og med det er en 3. personsfortæller. Sproget bærer præg af fine ord/gamle ord. Så som: Vedblev, sovegemak, konvulsiviske, graciøst, thi.

Der er en del italienske egenavne. Giulio Balzetti.

Dramatisk sprogbug - Der hvor han dræber arkitekten. 

Karakteristik af de tre hovedpersoner

Antonio Carracciolo

Rund karakter, han er beskrevet som en mere interessant mand, ment på den måde at der er noget interessant/forbudt ved ham.

Ydre kendetegn:

·         Ca. 25 år

·         Stor

·         Stærktbyggget

·         Bredskuldret

·         Alvorligt ansigt, ingen lidenskab.

Kendetegn udtrykt gennem handlinger

·         Han er behersket

·         Rolig

·         Bestræber sig på at holde facaden ren, se s. 435, linje 32.

Lauretta

Flad karakter

Ydre kendetegn

·         Antonios kone

·         Langt sort hår

Indre kendetegn:

·         Naiv

·         Bange for sin mand, fordi hun er helt tavs efter at han beretter om hændelsen. Se s. 428, midten. 

Giulio Balzetti

En flad karakter

Ydre kendetegn

·         Arkitekt

·         Fintbygget

·         Slank

·         Ikke særlig gammel, ”Næppe udtrådt ynglingsalderen

·         Smukt livligt ansigt

·         Mørke, næsten kvindelige øjne. 

Indre kendetegn

·         Ung og naiv, han tror han kan være venner med sin elskerindes mand, se s. 434.

Hvilke modsætningspar og temaer kan man opstille på baggrund af novellen?

Modsætningspar: Den ene var en mand på omtrent fem og tyve år, stor, stærk bygget, bredskuldret, med et alvorligt ansigt, hvori ingen lidenskab syntes at have sat sit præg.
Den anden, fint bygget, slank og næppe udtrådt af ynglings alderen, lod sit smukke livlige ansigt med de mørke men næsten kvindelige øjne.
Dette har noget med fornuft og følelser at gøre, at en pæn dame forelsker sig i en anderledes (den første) mand.
Tema : kærlighed , hvilket er typisk for størstedelen Christian Winthers noveller. Men også noget med familiens undergang og genopretning.
Novellen kan inddeles i 3 faser; 1. Orden 2. Udfordring 3. Ny orden