Patrick: Stine Bødker: Hun er fattig. Hun er modvillig, da hun ikke vil til ”Kassen”. Før sin mands død var hun en skikkelig, stræbsom kone fyldt med temperament. Hun er godt bygget (bred stærk ryg og et par rappe næver, dog har hun nu kvæstet sin ene hånd, derfor hun ikke længere kan tjene penge og skal på kassen) Hun bruger sine penge på brændevin, som hun søger trøst ved. Hun blev opgivet, og opgivede selv kampen. Hun har ikke meget hår på hovedet, nærmere betegnet en halvskaldet isse. Hun har respekt for autoriteterne. Små sorte rædselsslagne øjne og rødprikket pande. (Hun var sur her).
Simon: Inspektøren: Han er på fattighjemmet, og er meget skrap og bestemt. Han er gammelmilitær, og folkene på fattighjemmet er bange for inspektøren. Han er en mand, som i sjælden grad var skabt til den stilling han var sat til. Stor, værdig og rolig, og han opdager hver mindste uregelmæssighed eller forsømmelser på anstalten (s. 2, linje42). Det er også ment meget ironisk, for han er meget ligeglad med hvordan menneskerne på gården har det. Han går med en tilknappet frakke, og har knirkende morgensko (s. 1, linje 44-45). Han har en ”præmieso”, som hedder ‘’Gine’’. Grisen får præmier og får den gode mad som menneskerne på anstalten ikke får. Han prioriterer grisen højere end menneskerne. (s. 3, linje 4-7).
Patrick:
SvarSletStine Bødker:
Hun er fattig. Hun er modvillig, da hun ikke vil til ”Kassen”.
Før sin mands død var hun en skikkelig, stræbsom kone fyldt med temperament.
Hun er godt bygget (bred stærk ryg og et par rappe næver, dog har hun nu kvæstet sin ene hånd, derfor hun ikke længere kan tjene penge og skal på kassen)
Hun bruger sine penge på brændevin, som hun søger trøst ved. Hun blev opgivet, og opgivede selv kampen.
Hun har ikke meget hår på hovedet, nærmere betegnet en halvskaldet isse.
Hun har respekt for autoriteterne.
Små sorte rædselsslagne øjne og rødprikket pande. (Hun var sur her).
Simon:
Inspektøren: Han er på fattighjemmet, og er meget skrap og bestemt. Han er gammelmilitær, og folkene på fattighjemmet er bange for inspektøren. Han er en mand, som i sjælden grad var skabt til den stilling han var sat til. Stor, værdig og rolig, og han opdager hver mindste uregelmæssighed eller forsømmelser på anstalten (s. 2, linje42). Det er også ment meget ironisk, for han er meget ligeglad med hvordan menneskerne på gården har det. Han går med en tilknappet frakke, og har knirkende morgensko (s. 1, linje 44-45). Han har en ”præmieso”, som hedder ‘’Gine’’. Grisen får præmier og får den gode mad som menneskerne på anstalten ikke får. Han prioriterer grisen højere end menneskerne. (s. 3, linje 4-7).
Søren:
Se linje 5, 15, 114-115