Vangede - emil, ditte, bolette og ester

Vangede gennem tiderne - hvad indeholder det? Hvorfor er det med?
Stenalderen:
- Udgravede, Jættestue, redskaber og en stenaldergrav.

Bronzealderen :
- Fandt spor fra en gammel bronzealdergravhøj.

Jernalderen:
- Gammel romersk blik spand.

1300-tallet:
- Fra gamle papirer i 1346 ved man at Vangede hed Wangwethæ.

1600-tallet:
- Sytten landsbyer blev jævnet med jorden af svenskerne. Der i blandt Vangede.
- Der var ingen indbyggere eller gårde tilbage, de var alle dræbt og gårdene brændt ned. Før havde der været 8 gårde.
- I 1660 var Vangedes befolkning 4 efterladte forældre løse børn

1700-tallet:
- Rejser sig igen. Da nogle folk fandt en kilde, de mente var hellig. En kirkegraver fik synet igen, fordi han badede øjnene i kilden.
- Det gik frem da folk betalte for at drikke af kilden, derimod skulle de betale til de fattige. I 1721 blev den brud og det gik tilbage for Vangede igen.

1800-tallet:
- Der kom togbane og folk rejste fra byen.
Det tyvende århundrede:
- Fik sin egen kirke, fagforening.
- Der kom en brand på Enggaarden
- Der kom arbejdsløshed.

Vangede sange - hvad indeholder de? Hvorfor er de med?

Sangene bærer præg af at de skal skabe en fælleskabsfølelse og handler også meget om det er et underklasse og arbejder samfund. En slags hyldest til det at bo i Vangede selv om det ikke er det rigeste samfund. Alt det spiler også godt overens med den socialdemokratiske hyldest der også ligger i sangene. De gør meget ud af at fortælle at der ikke er nogle millionærer der og det er en pangdang til Gentoftes rige område. De indeholder også undertoner af at de mener de har det sjovere end de rige, igen opretholder de den her fælleskabsfølelse. Sangene er taget med for at understrege Vangede kulturen og er med til at give en miljøbeskrivelse. Derudover er det også specielt for Vangede at der findes de her sange om byen.

 

Grafik/fotos - se hvad det er - udvælg nogle til nærmere analyse:

Side 12: ’Vejkant’: En vejkant med øl, cigaretter og en cigaretpakke. Det giver udtryk for Vangedes ’Sprittere’. Regnen giver udtryk for hvordan Vangede var en by, hvor alting altid gik skidt, der var altid triste tider.
Side 34: ’Stauning eller kaos’: Vangedes beboere stemte altid rødt. De stemte rød fordi de ikke havde så stor økonomisk fordel, og uden ydelser fra staten, havde de slet ingen økonomiske mider. Vangede var en by af middelklassen og derunder.
Side 51: ’Købmanden’: Er specielt fordi øverste reklamer hedder ’Vin’ og ’Tobak’. Det siger igen noget om Vangedes beboere, og hvad deres interesser var.
Side 117: ’Supermand’: Supermand er ikke særlig klog, men han er et symbol for oprør og noget sejt. Det beskriver fint Vangede, forstået på den måde at Vangede beboere ikke havde særligt meget intelligens at arbejde med. Han er ikke et seriøst forbillede, men lidt kultur.
Side 180: ’For- og bagside af kommunistisk valgpjece fra 40’erne’: Det er meget interessant, igen fordi Vangede stemmer rødt. Men Gentofte var kendt for at stemme blåt, og derfor er der 2 sider af Gentofte; ’Den pæne’, og ’Vangede’.

Lærerne, præsten etc. - person- og miljøkarakteristik:

Der er to dele af gentofte. Den ”fine” del af gentofte, og den lidt ”beskidte” del af gentofte.

Der var en lærer der jagtede eleverne med spanksrør, da eleverne råbte ”Bombom” efter ham, og kastede sten på deres vinduer. Der var også en anden lærer der havde sex med en elev. Der var også en fed dame, som var lærer i religion, og hun skiftede hår hele tiden.  Hun købte altid slik til klassen, men endte altid med at spise det hele selv.

Den gamle præst: Han var gammel og umådelig fed. Han blev konservativ folketingskandidat, og så måtte han flyttes.
Den nye præst: Meldte sig straks ind i socialdemokratiet. Han ville være folketingskandidat, men det fik han ikke lov til. De ville ikke have ham, så han meldte sig ud og blev Centrums-demokrat. Han prøvede at belære ungdommen, og det gjorde ham ikke populær.