"Men Vangede Billeder er ikke kun en samling ironiske, muntre og præcise billeder af en tid, som Dan Turèll var forankret i. Der hviler også en snert af melankoli over bogen. Der er passager af refleksion over mennesker eller ting, der forandrede sig og som efterfølgende aldrig blev helt de samme igen. Med dette erindringsværk har forfatteren dermed også lagt en distance til Vangede (både fysisk og mentalt). Han tager ikke afstand fra sit ophav, men viser i bogen, at det handler ikke kun om arbejderne i Vangede og de rige i Gentofte, derimod om den småborgerlighed som selv borgerne i Vangede ikke kunne undslippe, efterhånden som de materielle goder og forbedringer, blev hverdagsgoder, som alle fik adgang til." Fra Litteratursiden.dk