
Anslaget:
da de to herre spassere i parken.
Præsentrationen:
Uddybning:
Point
of no return: da han lytter til skriftestolen
Konfliktoptrapningen:
Antonio går ind på soveværelset.
Udtoning:
Personkarakteristik af de tre centrale personer:
Antonio Carracciolo
Ydre kendetegn:
·
Ca. 25 år
·
Stor
·
Stærktbyggget
·
Bredskuldret
·
Alvorligt ansigt, ingen lidenskab.
Kendetegn udtrykt gennem handlinger
·
Han er behersket
·
Rolig
·
Bestræber sig på at holde facaden ren, se s.
435, linje 32.
·
Lauretta
Ydre kendetegn
·
Antonios kone
·
Langt sort hår
Indre kendetegn:
·
Naiv
·
Bange for sin mand, fordi hun er helt tavs efter
at han beretter om hændelsen.
Giulio Balzetti
Ydre kendetegn
·
Arkitekt
·
Fintbygget
·
Slank
·
Ikke særlig gammel, ”Næppe udtrådt
ynglingsalderen
·
Smukt livligt ansigt
·
Mørke, næsten kvindelige øjne.
Indre kendetegn
·
Ung og naiv, han tror han kan være venner med
sin elskerindes mand.
Skrivemåden i novellen:
·
Gammel skrivemåde
·
Bi her = bliv her
·
Vedblev = Ved blive
·
Graciøst
Mange italienske egenavne
Dramatisk sprogbrug
Dramatisk - da han dræber
elskeren
Der bliver skrevet meget
dramatisk og voldsomt.
Modsætninger: Den ene var en mand på omtrent
fem og tyve år, stor, stærk bygget, bredskuldret, med et alvorligt ansigt,
hvori ingen lidenskab syntes at have sat sit præg.
Den anden, fint bygget, slank og næppe udtrådt af ynglingsalderen, lod sit smukke livlige ansigt med de mørke men næsten kvindelige øjne. (linje 33-38)
Den anden, fint bygget, slank og næppe udtrådt af ynglingsalderen, lod sit smukke livlige ansigt med de mørke men næsten kvindelige øjne. (linje 33-38)
En pæn dame forelsker sig i en anderledes
(den første) mand.
Tema: kærlighed, hvilket er typisk for
størstedelen Christian Winthers noveller, fornuft og følelser, utroskab,
forhold tæt på afgrunden, erkendelse og løgne, forbudte følelser.
Man kan dele novellen ind i 3 faser; 1. Orden
2. Udfordring 3. Ny orden
erotisk lidenskab ßà
borgerlige pænhed (pæne overflade - Biedemeiertilværelse)
Umoralen i skikkelse af den erotiske
lidenskab går dårligt i spænd med den borgerlige pænhed. Den pæne overflade,
biedermeiertilværelsen, revner, da denne umoral eller de forbudte følelser
bliver kendt. Karakteristisk for begge noveller er, at det er virkningen af
konflikten eller den udløsende faktor, der er fokus på mere end selve
konflikten. Det vil sige, at det interessante er, hvad konflikten gør ved
mennesket sind, ikke konflikten i sig selv.
1.
fred og fordragelighed à 2.
marchesen overhører hans kone skrifte à
dræber elskeren - marchesen og Lauretta påbegynder ny tilværelse sammen
Ny virkelighed: tilværelsens dobbelthed -
livet er ikke altid, hvad det giver sig ud for at være
hans unge og dydige Lauretta viser sig at være bedragerisk, idet hun er utro imod ham.
hans unge og dydige Lauretta viser sig at være bedragerisk, idet hun er utro imod ham.
”Marchesen berørte aldrig denne Sag for sin
Kone; saavel i Verden, som i sit Hjembehandlede han hende tilsyneladende med
stor Agtelse, ja stundom endog med en ham ellers ikke egen Ømhed. Men i hendes
Sovekammer satte han aldrig mere sin Fod.”
Marchesen indespærer dermed hypotetisk Lauretta i et kærlighedforladt hul, hvis hun vil op fra dettte dybe hul, må hun indrømme hvad hun har gjort overfor byen, og leve sit liv i skam.
Marchesen indespærer dermed hypotetisk Lauretta i et kærlighedforladt hul, hvis hun vil op fra dettte dybe hul, må hun indrømme hvad hun har gjort overfor byen, og leve sit liv i skam.
Amalie, Kasper Lund, Karen og Jonas
Ingen kommentarer:
Send en kommentar