Og bageren i Vangede var fuldstændig cool, og engang da Mor
havde været ved at knække brødkniven på et franskbrød han solgte hende, og det
så viste sig at der var et halvt kosteskaft i franskbrødet og hun så gik derned
med brød og kosteskaft, så sa’e han bare: ”Åh, tusind tak - det var sateme
dejligt De fandt den og kom med den... De aner ikke hvor jeg har savnet dén
blomsterpind”… - Og Mor fik sgu ikke en gang et andet brød.
 |
| Dan Turéll |
side 24
Lyngbyvejen skilte Vangede fra Gentofte, og på villasiden i
Gentofte talte man direkte og åbenlyst om ”den rigtige side” og ”den forkerte
side”. Man boede på den rigtige eller den forkerte side at Lyngbyvejen … Så
enkelt var det. Vores side Vangede-siden, var selvfølgelig The Wild Side, siden
med lossepladsen, husvildebarakkerne, børnehjemmene og idiotanstalten.
Gentofte-siden, den pæne side: den med villavejene og rådhuset og stadion’et og
gymnasierne…
side 38
Og Vangedes spritter han hed Crobby og var en stor skægget
fyr, og der var ganske vist andre sprittere, men han var den der hørte mest til
i Vangede. […] Crobby sad næsten altid dér i Nymosen på sin bænk og drak, men
var aldrig rigtig fuld og blev aldrig nogen sinde vred eller ophidset. Han sad
og fortalte børnene historier om hvad han havde oplevet, og rundt omkring
inviterede man ham tit til middag, fordi han sikkert ville ha godt af noget
varmt og fast. Og nu og da hjalp han til hos slagteren og købmanden og fik lidt
for det og kvinderne i De Gule Huse plejede at bruge ham som baby-sitter når de
skulle på indkøb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar